Nyhedsarkiv

 
Hvis du ønsker at se tidligere nyheder, kan du i højre side klikke på den
måned som du ønsker at læse nyheder fra.
 
 
 
 



06-08-2010 RACE FOR KIDS


For første gang i dansk speedway bliver danmarksmesterskaberne i individuel speedway kædet sammen med et velgørenhedsarrangement. Når løbet den 6. august bliver afviklet på Holsted Speedway Klubs bane, vil ’Familier med kræftramte børn’ være en særdeles synlig del af hele begivenheden. 

 

Løbets hovedsponsor er logistikvirksomheden 3p logistics med hovedkontor i Kolding, og her har man besluttet, at danmarksmesterskaberne også skal være et RACE FOR KIDS. Løbsarrangøren og kørerne har med glæde indvilget i, at begivenheden sætter særligt fokus på børnekræftramte familier og deres specielle vilkår. 

 

På banen vil organisationen ’Familier med kræftramte børn’ være særdeles synlig på bander, bannere og køredragter, og de kendte speedwaykørere med Nicki Pedersen, Hans Andersen og Kenneth Bjerre i spidsen vil på forskellig vis støtte RACE FOR KIDS.

 

Nyt initiativ
’Familier med kræftramte børn’ modtager ikke offentlig støtte, og organisationens arbejde for børnekræftramte familier er derfor afhængig af indsamlingsaktiviteter, fonde, private donationer og andre initiativer. Men at blive tildelt så megen opmærksomhed i forbindelse med et danmarksmesterskab, har organisationen endnu ikke prøvet.

 

Ved afslutningsceremonien byder Holsted Speedway Klub på et kæmpe fyrværkeri, og adm. direktør Paw Kristensen fra 3p logistics vil overrække organisationen en flot kontant donation.

 

’Familier med kræftramte børn’ ser frem til en spændende dag med speedway i verdensklasse, masser af tilskuere og et stort antal medlemsfamilier blandt publikum.
 

 
Tilbage

 

 

 
 
NYHEDSARKIV