15-02-2010
Dansk Børnekræft Uge 2010
Dansk Børnekræft Uge fra mandag den 8. til mandag den 15. februar
Hvert år den 15. februar er det International Børnekræftdag, hvor den internationale sammenslutning ICCCPO (International Confederation of Childhood Cancer Parent Organisations) verden over sætter ekstra fokus på den børnekræftramte familie og dens specielle vilkår.
I Danmark er ’Familier med kræftramte børn’ officiel repræsentant for ICCCPO, og organisationen lægger op til dagen ved at afholde Dansk Børnekræft Uge fra mandag den 8. til mandag den 15. februar. Her vil organisationen gennemføre en lang række aktiviteter sammen med vores samarbejdspartnere, sponsorer og støtter.
Arrangementer på børnekræftafdelingerne
’Familier med kræftramte børn’ ønsker også at markere Dansk Børnekræft Uge 2010 på landets fire børnekræftafdelinger, så de indlagte børn og deres forældre kan få mulighed for at deltage i begivenhederne.
Arrangementerne på børnekræftafdelingerne vil blive afholdt som følger:
Rigshospitalet:
Børnekræftafdeling 5054, tirsdag den 9. februar, kl. 14.00 – 16.00
Odense Universitets Hospital:
Børnekræftafdeling H2, torsdag den 11. februar, kl. 14.00 – 16.00
Skejby Sygehus:
Børnekræftafdeling A4, fredag den 12. februar, kl. 14.00 – 16.00
Aalborg Sygehus Nord:
Børnekræftafdeling 303 B, tirsdag den 9. februar, kl. 19.00 – 20.30
Repræsentanter for organisationen vil være til stede og sikkert til børnenes store tilfredshed medbringe kagemænd og kagekoner, slik og sodavand, flag og balloner, lidt underholdning og små overraskelser til alle børnene.
|